Info

Frivillige ildsjæle til Offerrådgivningen i Hovedstaden

Brænder du for at gøre noget, som betyder noget? Har du lyst til at bruge lidt af din fritid og livserfaring på at rådgive og støtte ofre, som har været udsat for kriminalitet eller ulykker? I Hovedstaden er vi 40 rådgivere fra (28-75 år), som savner nogle gode kolleger.

Hjælp til selvhjælp

7 gode råd hvis du bliver offer for en forbrydelse eller ulykke

Hvad kan du selv gøre for at komme videre efter en voldsom oplevelse, f.eks. et overfald, voldtægt, partnervold eller ulykker? Hvis du selv er offer – eller hvis du er vidne og pårørende og føler dig påvirket efter den voldsomme begivenhed.

1.Det første, du skal gøre, er selv at komme i sikkerhed. Tilkald hjælp fra forbipasserende, naboer og politiet. Ved overfald eller voldtægt kontakt også nærmeste skadestue, bliv undersøgt og få behandling. Bed om dokumentation med diagnose og behandling til evt. brug for sagens videre forløb.

2.Kontakt evt. din nærmeste familie, veninde, kollega eller en anden person, som du har tillid til. Bed dem hjælpe dig og være sammen med dig et trygt sted, f.eks. i dit hjem. Husk at du ikke må sove de første 6 timer efter hændelsen. Det vigtigste er, at du får omsorg, tryghed og ro.

3. Vær opmærksom på psykiske eftervirkninger, f.eks. krise og traumereaktioner umiddelbart efter hændelsen. Søg evt. rådgivning og få hjælp udefra.
4. Fortæl om hændelsen, hvis du magter det. Nogle mennesker har brug for at tale om hændelsen, andre har behov for omsorg og ro.
5. I de kommende dage bliver du måske mere klar til at tale om, hvad du oplevede. Ofte har du brug for at fortælle om hændelsen mange gange og med mange detaljer. Nogle mennesker har især i de første dage svært ved at huske, hvad der skete. Mange detaljer er væk men vil som regel dukke op senere.
6. Du vil måske også opleve forskellige krisesymptomer i tiden efter. F.eks. forvirring, glemsomhed, gråd, tristhed, irritation, frygt, angst, vrede og manglende koncentration. Det er helt normale reaktioner på en voldsom hændelse. For de fleste svinder symptomerne efter et stykke tid.

7.Forsøg at få struktur på din hverdag. Gør de ting du plejer. For mange hjælper fysisk aktiviteter, f.eks. gå en tur, løbe, cykle eller dyrke en sport du plejer. Oplever du angst og panik kan du bruge vejrtrækningsøvelser (træk vejret dybt og langsomt) Vælg i øvrigt aktiviteter, som du normalt er glad for og tænk på at finde små ”øer” af glæde i din hverdag.

De fleste kommer igennem krisen og finder tilbage til den normale hverdag uden professionel psykologbistand. Du lærer med tiden at acceptere det du har oplevet. Den voldsomme begivenhed kan jo ikke slettes men bliver en del af din bagage. Men det kan tage mange dage, uger eller måneder, før oplevelsen er blegnet. Hændelsen kan med tiden blive en form for psykologisk vækst i form af ny forståelse og nye kompetencer.

VI ER KLAR TIL AT ÅBNE IGEN

I takt med at Danmark åbner efter Corona-krisen, tilbyder vi igen fysiske møder med en rådgiver i hovedstaden. Tilbuddet gælder alle ofre for kriminalitet eller ulykker samt vidner og pårørende. Tilbuddet er et supplement til vores telefonrådgivning på tlf. 21209170, der som altid har åbent døgnet rundt. Al hjælp er gratis og vi har tavshedspligt.

Vi skal naturligvis stadig passe rigtig godt på hinanden. Sikkerheden er vigtig.

Derfor skal vi både bruge vores sunde fornuft og følge alle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne:
• God håndhygiejne
• En meters afstand til andre – to meter, hvis en person er særligt sårbar ved coronasmitte
• Maksimalt ti mennesker samlet et sted
• Bliv hjemme, hvis du er syg

Både ofre og rådgivere skal føle sig trygge – og husk, at du altid har mulighed for bare at ringe og få rådgivning og støtte pr. telefon. Det gælder også, hvis du er bekymret for Corona.

Det hjælper at tale om corona-bekymringerne

Siden corona-krisen startede har rådgivere fra Offerrådgivningen i Hovedstaden via Røde Kors hjulpet myndighedernes landsdækkende telefonlinje ”corona hot line”.  Det er foreløbig blevet til flere hundrede samtaler med danskere fra hele landet, som er særlig ramt eller sårbare under corona-krisen; mennesker som er bekymrede og har behov for psykisk førstehjælp eller bare et medmenneske at tale med. 

Frygten for COVID-19 rammer langt flere danskere end selve sygdommen.
Sundhedsmyndighedernes medicin mod smitte er primært ”hold afstand”, isolation og karantæne. En medicin, som også kan give bivirkninger i form af angst, bekymring og utryghed.

• Jeg er bange! Jeg er bange for, at mine to små piger bliver smittede med corona, når de skal i børnehave igen.

• Jeg har ikke haft et angstanfald i 15 år. Det får jeg nu. Jeg er så bange for den virus. Tænk, hvis vi alle sammen dør af den.

• Har ikke været ude af lejligheden i fire uger. Kan snart ikke holde det ud mere.

• Hvad, hvis de ikke finder en vaccine? Skal vi så sidder herhjemme og været isoleret i flere år?

• Jeg er bekymret og bange for at smitte min mor, som er i firserne og dement. Hun forstår ikke, at hun skal sidde der alene.

• Jeg bliver skør, hvis det her fortsætter ret meget længere.

Sådan lyder nogle af de henvendelser fra folk, som krisen har rystet ud af deres normale hverdag.

Erfaring i den svære samtale
”På mindre end to uger har vi talt med over 150 danskere, som er bekymrede, ensomme, bange og angste på grund af corona-krisen. Frygten for sygdommen rammer bredt; både unge og gamle, mænd og kvinder.” Det fortæller Else Windfeld Bundesen og Bodil Kofoed, som til dagligt arbejder sammen med 40 andre frivillige rådgivere i Offerrådgivningen i Hovedstaden. Nu bruger de også deres erfaringer på hjælpe de mange bekymrede og angste, som har brug for et medmenneske at tale med om corona-krisen.

Klik her og læs mere