Frivillige ildsjæle til Offerrådgivningen i Hovedstaden

Brænder du for at gøre noget, som betyder noget? Har du lyst til at bruge lidt af din fritid og livserfaring på at rådgive og støtte ofre, som har været udsat for kriminalitet eller ulykker? I Hovedstaden er vi 40 rådgivere fra (28-75 år), som savner nogle gode kolleger.

Vi forventer, at du er empatisk og kan lytte. Resten lærer du på vores uddannelseskurser, så du er godt klædt på til at rådgive og hjælpe medmennesker, som pludselig bliver offer for kriminelle handlinger eller voldsomme ulykker. F.eks. voldtægt, røveri, overfald på gaden, bandevold  eller som pårørende eller vidne til selvmord eller alvorlige trafikulykker https://hovedstaden.offerraadgivning.dk/

Offerrådgivningen i Hovedstaden hjælper også borgere, som er bekymrede for corona.

Send os en mail og gerne et CV med lidt om, hvad du ellers har lavet: Rkh.bodil.kofoed@rodekors.dk

Arbejdet er frivilligt og fleksibelt og kan let kombineres med studier eller job.
Samtidig bliver du medlem af et varmt og stærkt fællesskab af engagerede frivillige rådgivere. Vi har mødelokaler og kontor hos Hovedstadens Røde Kors ved Nørrebro station.